fredag den 22. juli 2011

Brevudveksling med Jens Ole

Kære redaktion.   Det er en kæmpeløgnhistorie. Alt det med min gode gamle onkel Kaj. Og min onkel Kaj Erik, som lige har bygget en kæmpekikkert af  jeg ved snart ikke hvad  men med det tykkeste glas, jeg troede et øjeblik, at det var brilleglas fra de briller min ven Peder Ugl ville køre ned til Afrika og Kroatien med for Røde Kors, han ” samler nemlig osse ind” (gåseøjne se det, slut) for Røde Kors, og han har en kittel, hvor der malet et rødt kors på, et dragt, jeg låner, når jeg har arbejdet for ham og han ikke selv har råd til at betale min løn, så siger han, jeg lige skal køre til Ørum og gå en runde med sparebøssen som han har fået lavet et rødt kors henover siden på.  Og jeg må endelig ikke se for munter ud. Uden at være direkte hænget.  Og lønnen er bedre end i starten hvor han betalte direkte når jeg fx havde hentet ham en bast og en kasse øl hos Det blå Hjørne. 

Men det er rigtig at både onkel og jeg holder af teknik og videnskab. Vi holder sammen Populær Mekanik og Alt om bådmotorer. I det første nummer var der en selvoppustelig kajak med.  Og sidst var der noget andet. Jeg kom til at lukke luften ud af kajakkken  og ville ned at bytte blade og kajakken hos Det blå Hjørne, hvor vi havde fået abonnementet fra. Men vi skulle beholde det når vi havde taget plastikken af.

Nå nu kan jeg ikke huske hvorfor jeg var gal på jer. Så lad os ikke snakke mere om det lige nu.  

Kærlig hilsen Jens Ole.

PS  Hvad ser I af sport.  Brøndby er min fan.



Kære Jens Ole.

Det er dejligt at du skriver til os igen. Vi vil altid svare på dine gode breve som handler om mange ting, og kun i begrænset grad er hjælpeløst skrevne.  Vi er sikre på at det nok med tiden skal gå i den rigtige retning for dig. Tænker du meget på fremtiden? For der er mange muligheder for en dreng som dig, som både kan lide at røre dig/være fysisk og har interesse for de tekniske sider af vores store verden. Ikke fordi jeg vil opfordre dig til det, men krig er jo ikke kun noget med at slå andre mennesker ihjel. Men også at møde andre kulturer og hjælpe dem på den rette vej, som de bare ikke lige har fået øje på endnu, fordi de har det svært med høje temperaturer og misforståelser mennesker imellem, fx at man absolut skal tro på det man får at vide. Og man kan også opleve mange ting som vil være med en resten af livet som noget man kan bruge til noget, fx sig selv og også fx til at blive vejleder for andre (det første kommer altid i første række, ellers virker det andet ikke, det er klart). Der er også et økonomisk aspekt her. For snart bliver du en voksen mand og får en kone og vi må håbe, mange børn, som jo skal forsørges og bo i et hus og det er dit ansvar at give dem et fundament som de selv kan bygge på, når deres tid med barndommens spændende lege er ved at lakke mod enden. Men det er først langt ude i fremtiden. Jeg vil ikke forskrække dig, jeg taler af egen erfaring på krop og sind. Og det er gået helt godt, uden at rose mig selv til skyerne.  Også jeg har jo været en dreng med en onkel, som kunne så meget, at jeg slet ikke kunne forestille mig selv. Han var altid den der fangede flest fisk, og havde en kone i hver havn, som man siger (han var vvs’er og hed gunnar). Men det skulle jo vise sig, at Gunnar slet ikke var min rigtige onkel, men havde fundet på en historie, så han kunne få nogen at vise sig frem for. Altså mig. Men det hænger jeg mig ikke i. Det er stadig med et lille smil på læben at jeg tænker tilbage på vores rejser rundt i den hele og halve verden med hunden Hades og cirkusprinsessen Martha med de hvide inderlår som jeg ikke måtte kigge på, men kiggede på uden nogen så det, jeg var så ungdommelig. Og så skal ingen komme og tage det fra mig, ikke ti vilde heste, selvom han godt nok var meget fuld, det kan jeg godt se nu. (Med erfaringens klare briller). Jens Ole, jeg synes vi to minder meget om hinanden, da jeg var på dit trin i livet og tilværelsen. Nogen gange virker det hele bare surt og man kan ikke sove, fordi tankerne altid er der. Men her hos Emignoergaard har man det godt. Alle har en personlig vejleder, og der er fællessang og gratis zoologisk have (det er også let at komme til at kende en sød pige, når man er klar, og respekterer hendes grænser, meget mere om det senere). Det er ikke overdrivelse, når jeg siger, at her kan man alt det man drømmer om. Jeg arbejder hver dag selv med delfinerne, som skal fodres og snakkes med, de intelligente dyr. Troels og Lars Bo siger de har store planer med hele foretagenet, som de vil løfte sløret for, når tiden er moden. Jeg synes du skal komme og være med. Det er ikke bare for sjov. Men du skal ikke sige det til Kaj, for han har selv villet være med, men udviste ikke den rette indstilling. Ville hellere bare gå og drikker sig en lille en eller to for meget (det er ikke forbudt med øl eller andre midler til behag her, men Kaj gik over grænsen, jeg var selv med til at hive ham ud fra snehvidehytten, da han var helt fra den og ikke respekterede en eneste kvindes grænser. Helt fra den og råbte og skreg ting som ikke kan skrives uden at man får ondt lige fra fingerspidserne og helt ind i bunden af hjernen.) At du er glad for din onkel er helt i orden, men du skal lige vide det om ham, at han har det svært med sig selv, ikke har fundet ind til det som er ham (i det inderste, koglen eller 'svedehytten-som-er-alt'). – Men Ole send et billede af dig selv og et par ord om hvem du synes du er og kan se dig selv som i fremtiden, så skal jeg tale et godt ord for dig.

Kærlig hilsen

Søren. Andengradsoplyst hos Emignoergaard.



Kære A. hos Emignoergaard. Hedder du rigtigt Andy ligesom i cykling.
Nå jeg skal have taget nogle gode billeder af mig selv. Men skal nok lige have lidt hjælp, selvom jeg oppe i Sverige købte et stativ lige til at skrue i apparatet, så det ikke ryster, hvis jeg selv skulle holde det. Jeg har lånt noget tøj af min store bror Jan Erik, som har været marinesoldat. Jeg låner hans hat til nogle af billederne.

Det har vi tit gjort når vi leger krig, når han hjemme i weekenderne. Ellers bruger jeg bare min grønspejderuniform.

Bare jeg kunne få dig, ”Andy” som vejleder i Emignoergaard osse i spørgsmål om alt med damer, hvor jeg nok ikke gør helt rigtigt.

Sommetider kan man tage fejl af lyde, hvor det er noget glædeslyd eller galhovedet.
Jeg har hørt at Lars Bo har lært jer andre snart alle tricks i verden.

Så når jeg er udlært hos dig, kunne jeg godt tænke mig at blive så dygtig, at jeg kunne blive hans hjælper. Jeg gider ikke længere kun spejderting med tovværk og ture i skoven.

Og så godt , hvis jeg kunne lave sådan noget fanatstisk, fatnatisk, fantastisk kunstværker, som Troels Emig gør, men der går vist mange år inden jeg er klar til det, men man har jo lov at håbe og drømme. Drømmene kan de ikke tage fra mig.

Fotografiapparatet har sædudløser, så man kan gå et stykke væk og løbe tilbage igen og starte fotoapparatet og så hen igen, hvor man så skal stå helt stille. Jeg tror jeg sender nogle af dem så I selv kan vælge med det samme. Dem sender jeg senere.

Med spejderhilsen, men mest soldaterhilsen Jens Ole.



Ole. Min nye ven. Du kan stole på at jeg bliver din vejleder med det hele, når du kommer til Emignoergaard Centret. Jeg har allerede været inde i Troels og Lars Bos Kuppel (det hedder deres kontor med de mange flotte skærme og udstyr, hvor man kan få et glimt af alt det de følger med i i hele verden på samme tid. Det er lidt ligesom en fjernsynsstation, men er meget mere end det, fordi de har brudt mange af naturens koder, så der ikke er nogen grænser som holder dem tilbage. Hvis de lige vil se hvad en eller anden hval drømmer om i Stillehavet, så trykker de bare på en knap, og vupti, eller hvis de vil vide noget om væsner på en anden planet, hvad de er for nogen, så trykker de på en anden knap, og vupti, så ser man med det samme nogle sjove væsner med øjne som ligner mælkebøtter og de har ingen mund, men de snakker med hinanden ved at gnide øjenkronbladene imod hinanden, og det lyder både sjovt og som smuk musik. Alt sådan noget kan man opleve. Men kun hvis man har fået tilladelse ved at have gjort alt efter punkt og prikke og mindste fingervink fra vores ledere (som hedder venner her). Som aldrig kunne finde på at skælde ud eller overtræde grænsen. De ved hvad de gør lige til det sidste punktum og komma.) Jeg har allerede været derinde og fortælle dem om dig Ole, at du var en frisk dreng af det rigtige stof. Og de nikkede og smilede. Men de vil stadig gerne se fotografier. For så kan de aflæse din aura fra billedet. Auraen er en slags lys som almindelige mennesker ikke kan se, men som stråler ud fra dit indre, og som de kan læse om du er helt i orden og som du skal være fra. Måske kan du selv lære den teknik, hvis du er meget flittig. --- Jeg er sikker på at du godt kan komme til at lave kunst ligesom Troels, han lærer fra sig hver søndag. Så står han i sin flotte hvide malertrøje med fire cigarer i brystlommen og viser alle hvordan man kan male de dejligste farver, så man næsten ikke tror sine egne øjne, jeg har med mine egne to øjne set ham male farver som jeg slet ikke troede fandtes. Og han kan også tegne dyr og ting fra den virkelige verden, som man slet ikke vil tro på først, men det er helt sikkert, når han maler det. Du må selv komme og se det, for man kan ikke skrive det i et brev, så utroligt er det.

Du skal kun komme med dig selv som du er, når du kommer. Men altså først lige nogle billeder, og lidt mere om dig selv og hvem du er i følge dig selv. Hvor gammel er du, og bare alt hvad du kan øse af dit friske hjerte direkte fra hjertet.

Alle bedste hilsner fra "Andy". Og også direkte fra Troels og Lars Bo.
Troels og Lars Bo beder mig også sende dig dette billede, som du kan hænge på dit værelse.