Saa blev det endelig muligt at komme paa internettet. Hej. I Varanasi er der internetforbindelse til alle som kan betale. Men ikke samtidig. Det skifter i loebet af dagen, hvilke omraader der har forbindelse. Der ikke servere nok. Det seneste stykke tid har der vaeret parlamentsvalg i Indien, saa regeringen tog det meste af internettet. Nu er valget ovre, og internetfordelingen er mere demokratisk. Det samme gaelder i oevirgt elektricitet. To gange to timer hver dag, er stroemmen vaek. Ikke alle kan faa paa samme tid. Jeg har faet at vide, at naar muslimerne har hoejtider, soeger man for, at de har stroem i hele perioden, saa de kan se fjernsyn. Det afholder dem fra at lave ballade paa gaderne. Saadan er det i Indien. I lufthavnen i Delhi blev mit fly til Varanasi snuppet for naesen af os af haeren som altsaa skulle til Kashmir. Saa maette vi andre vente tre timer.
Hvad skal jeg naesten fortaelle?
Hvert minut ser jeg ting, jeg ikke anede eksisterede. Verden er vild og farverig og larmende i Varanasi. Et ordentligt rusk i danskerhjernen. Alene mylderet af mennesker. Overalt. Og de henvender sig. Vil sommetider gerne snakke. Ofte efter lidt tid osse - og meget gerne - saelge hash, lsd, opium, what you want, guideture, massage, barberinger. De elsker allesammen Danmark. Dejligste land paa jord. Mange af dem har en ven, som kommer derfra. - Hvad ellers? Varmen? Jo, den er her. Og myggene. Osse dem. Og de stikker. Saarn er det. Jeg har set braendende lig ved Ganges, gaet i labyrintiske smaagader, har brugt en dag paa at skaffe en skrivemaskine i en baggaard et eller andet sted. Meget venlige mennesker undervejs, som lavede opringerninger og tegnede kort til mig, saa jeg kunne finde frem. Man koerer paa rickshaw, lader sig traekke af sted af haardtarbejdende rismotor. Der er ikke andre muligheder. Og saadan tjener de deres penge.
Men jeg maa videre. Skriver snart igen
Kh
Rejsende Oberst Noergaard