Det går helt galt det her. Kan godt selv se det. Drømte at jeg tog toget til DDR. Det var en tilfældighed, valgte den forkerte dør og var pludselig på vej. Meget smukt tog ellers, lyse farver, meget rent og venligt, ikke særlig stort, næsten ingen passagerer, men der kom hurtigt flere og flere, jeg ved ikke hvorfra, vi stoppede ikke ved nogen stationer. Det kunne også have været en færge. Konduktøren kom, schnurrbart, bryskt udseende, brandmajor eller prøjsisk general, jeg blev lidt nervøs, havde jo ingen billet. Jeg fortalte ham, at det hele var et uheld, havde bare valgt den forkerte dør, og så var toget allerede forlængst kørt. Konduktøren grinede hjerteligt, flink fyr, ingen problemer. Nogle af passagerne brød ud i musical, der blev serveret kulørt champagne, jeg forstod ikke helt, hvad der foregik, men nød det, det var dejligt, her lever man livet. Senere, efter anskomsten, var jeg nødt til at flygte fra nogle grumme ørnevæsner henover en stor, kold plads, der var ikke sat hegn op ved en afgrund midt på pladsen, en slags monument. Men det var kun en kort overgang, så var jeg i dejlige kolonihaver, hvor jeg købte en meget dyr, men også meget lækker chokoladeis. Her var det jeg vågnede, morgensur, ondt i hovedet, ækel varme på værelset, dårlig ånde drev i giftige skyer rundt mellem væggene, klistrede til møblerne, mine ben, det hele. Gik på café, hvor jeg uheldigvis kom til at rave nogle unge pariserinder mellem benene, bestilte kaffe, mere kaffe. Og sådan gik den dag sådan set. Jeg kommer ikke så langt med mine studier af alkymiens mysterier, jeg holder ferie, er småbange for at blive syg, der er noget i luften, man ser den ene efter den anden falde om på gaden, gå i opløsning, rådne væk før man får gnedet øjnene, taget et sug af cigaretten. Jeg burde nok tage hjem hurtigst muligt.
(besked fra Emig/Nørgaard til Knud: Kom hjem med det samme! Kontoen er spærret. Vi er ikke sure på dig, men vil gerne have dig med på kompetanceudviklingskurset på mandag. Kærlig hilsen og skidtpyt - Emig/Nørgaard).