Scenen er en ørken med halvt sunkne ruiner af tankskibe, Eiffeltårne osv. Nørgaard og Emig sidder ved et stort skrivebord i sandet. Der står en termokande og en flaske snaps på bordet. Én kaffekop (påmalede hundehvalpe og regnbuer, det er Emigs kop). Desuden en laptop, slået op, Emig kigger ind i skærmen, meget optaget. Nørgaard sidder med hovedet i hænderne, jamrer lavmælt.
Nørgaard: Øh, Emig?
Emig: Mmmm.
Nørgaard: Øhm...
Emig (kaster et hurtigt blik på Nørgaard): Ja.
Nørgaard (stadig hovedet begravet i hænderne): Skal jeg dø, tror du? Jeg mener; hvad mener du?
Emig (stirrer ind i skærmen): Ja, det skal du.
Nørgaard hulker.
Emig: Sådan er det bare. Det skal vi alle.
Nørgaard (stammende, savlende): Men hvornår?
Emig tager termokanden, skænker sig en kop kaffe, hælder snaps oveni, tager en slurk, hælder mere snaps i, meget mere, det flyder ud over kanten, han slikker det op fra bordet.
Emig: Det ved jeg ikke, men giv mig lige lidt ro, jeg er faktisk ved at se et spændende program om nogle flagermus, som drikker blod fra svin og kvæg. Gå dig en tur eller sådan noget.
Nørgaard skriger. Emig bunder kaffepunchen, skænker sig en ny, uden kaffe.
TÆPPE.