12. jan. 10
---
Nødlandeing. Vi stiger ud, alle tre og ryger gammel, tør tobak rullet i manualer og landkort. Maskinen smadret. Vi har ikke værktøjet.
Fuldmånen oplyser landskabet. Der synges i det fjerne. Det skal nok gå. Vi har vaccinationer og myggebalsam, konserves til uger, våben. De døde kan vi bygge en hytte af. Vi har været her før. Nu kan jeg genkende det. Vi har hinanden.
13. jan.
Vi lægger kabale, smider senere om os med terninger -
-
15.jan
Det gør overhovedet ikke ondt, siger Troels. Jeg nikker. Regnen vælter ned.
Stien er alt for smal, for meget støj til alle sider, ikke noget for sådan én som J. Th. Lundbye (vil blive grundigere behandle, når jeg får tid) det er vi enige om. Vi står bare dér.
Intet måske bortset fra noget lurende. Øjne af lys i buskadset. Flagermus eller lignende. Zombiesvin. Vi er under angreb. Så knitrer automatriflerne og vi lader granaterne synge, napalmen danse sin dans.
16.
Nej, jeg må koncentrere mig lidt mere om, hvad vi har under fødderne. Skulle aldrig have læst de blade, set de film. Mor og far havde ret. Her: Blødt, brunt muld, stumper og stykker af diverse dagligdages inventarium: En alm. skosål m. bunden i vejret, en tandbørste u. børste, en flaske fyldt med jord og småsten, vi sparker til de mest interessante ting: Tandafstøbning, knogle med indridsninger (koordinater til fjern galakse?). Datering: Svært at sige; men gammelt er det, ligner noget vi har set hos bedstefar og -mor, før jorden også slugte dem. Vi stikker det hele i lommen. Vi må gå professionelt til værks. Med kategoriseringer, den orden, hvis jeg bare, som fx Linné, vi kunne være hans forlængede krop & sind. Hvis jeg bare havde alt sprog tilgængeligt lige nu, hér. Vi sparker lidt til tingene, vi føler os straks mere trygge. Starter bare forfra. Helt fra bunden. Som var vi de første.
23. januar
Idiotisk -
1. feb 2010
Kigger os omkring. Der står save lænet op af træer, skovle, her stinker af benzin (og rådden tang, østers?). En generator. Disse ting. Bygger nogen et radaranlæg? Landingsplads? Meget sandsynligt. Troels kigger op. Ørne? Han hørte noget. Blodet står i en tyk stråle fra hans højre tinding. Vi kravler rundt på jorden, vi må kunne finde noget.
-
2. feb.
Det gør overhovedet ikke ondt, siger Troels, og jeg nikker. Regnen vælter ned og skyller os ud i Øresund. Vi fiskes op, inden vi når for langt ud (tak Gud), og sejles tilbage hvor vi kom fra (tak igen) og lægges på køl (behøver jeg gentage). Sygeplejerskerne blotter brysterne for os. Det er virkelig alt for meget, synes vi, vi bad jo blot om en tår vand. Vi drømmer da vist. Nu har de sat discokugler op også. Nåja så.
4. feb.
Der er stille, underligt tomt. Og så alligevel den summen, en støj dybt inde i ørets indre, rest af Det Store Brag.
5. feb.
Det er en film, en drøm, flimmer midtimellem billeder af en anden, bedre, en mere troværdig verden --
7.februar
Kan vi da slet ikke fatte alvoren?
-
8. feb.
Det bliver vores endeligt, hvis vi ikke, jeg ved ikke hvad. Lort på radaren. Fingeren i vejret. Fryser til is og falder af (iflg. Newtons lov) -
Forsøger at stoppe blødningen med vat. Virker ikke. Blodet vil strømme, det eneste det vil, det eneste det kan. Nu. Og så dryppe fra fingrene ned på gulvet af papmaché- - -
9. feb
Vi kanter os frem i blinde, efterlader duftspor til rovdyrene -
15. feb
Det er blevet nat allerede igen.
20. februar
Forsøger med smertepåvirkning, ingen effekt.
Slagtehallerne.
Tænk hvis vi kunne finde vejen ud. Sidste forsøg.
Vi kommer aldrig ud i live.