Står og vakler lidt. Ene ben. Og det andet. Vælter. Maveinfektion måske. Eller har jeg husket mine piller i dag. Bryder mig ikke om. Kvalme skyder ved tanken bare. De lyserøde kapsler. To hver dag. Depotkapsler. Og raslende. Små hvide gryn indeni. Hvem sagde at de indeholder glasperler. For at tynge ned. Vrøvl. Glasperler. Går ikke. I kroppen. Glas gennem systemet så. Gennemsigtig. Trans-pa-rent. Fingrene igennem eller ikke. Sådan. Knaser. Knaser. Sneglehuse. Fraktalarkitektur. KAn mærke det. Syder. Vil op. Det er giftigt. Grønt. Støj. Til alle sider. Ikke noget for. J. Th. Lundbye. Hvad ved jeg. Landskabet ender dér. Så havet. Kraftværket som stillegrå støjmonolit. Stillestøj. Mono. Lit. Lyshav pludselig ned. Vi er opdaget. Må væk. Vi har overtrådt. Gået for vidt. Kigger op. Scanner. Søger. Helt bestemt glemt pillerne. Fanget i rusen igen. Gråfelter, elektrisk net. Ser det, er det. Igen forskel. Kun støj. Konstant drone. Hvad. Mycelium. Nervetråde. Som kartoffelbunke bleg i, pulet, dunstende i kælderhjørnet. Griber ud. Der er han. Der står han. Rolig. Så rolig. Åndedrættet. En lille melodi. Og en. Lille melodi. Never Picked Cotton. Kommer vrimlende. Ikke helt sådan. Lysnedfaldende. Skyflager af fluesprog. Min hud. Kroppen gennemblæst, alt åbent for vinden, organer flagrende, muskulatur, blodbaner, sener, væv, omkring knoglestillads. Et øjeblik kun. Et vanvidsglimt. Så zoomer øjnene ind. Længere ind. Mod hans pande. En dråbe. Mur. Og tilbage igen. Går for hurtigt. Øjenhulerne kan ikke. Ikke plads. Sprænges. Nu. Så sprænger hans hoved. Ikke endnu. Først senere. Men kan ikke stoppes. Det sprænger. Bloddråber funklende, hjernemasse, gulgrøntgråt henover himmelhvælvet, silkesort blødt, nat. I ulidelig slowmotion nu. Må trække vejret. Mine lunger hader hinanden. Hoster. Smiler. Alt okay. Han ser bekymret ud. Funklende over himmelhvælvet. Et øjeblik udstrakt. Og sammenfald med mælkevejen. Falder sammen. Splintr. Knas. Igen. Forfra. Anden vinkel. Sætter mig ned. God og dejlig stol her. Træstub. Kunne godt drikke noget. Køligt. En øl. En kælderkold. En læskende. Tørrer sved af. Han kommer og sætter sig ned. Hvordan går det. Fint. Det går fint. Meget vildt her. Meget overvokset. Meget tætkrraaat. Jaaa. Regner. Knitrer sprog. Krigen i det fjerne. I os. Omkring. Opslyngede nedsmeltede både nedsmelter. Vores øjne. Udløb. Her tømte byen sine tarme. Vi sidder i byens lort til halsen. Ikke langt væk. Halsmarcherende dødningekorps. Området her totalt kontamineret. Kemikalielort selvlysende som vores tankeknitr. I nat. Vi skal drikke. Æde. Hestepiller og suge væk. Okay. Kattelig halvopløst. Okay. På ryggen. Smukke skyer er smukke skyer er smukke. Glider forbi med flueprikker flyvemaskiner menneskelast opædt. Nedfaldsfrugt. Og vi rejser os op igen. Og går videre. Og støder på en mur. Nedslagtningspligt. Farlig saft. Ved kontakt med sollys. Kigger op kigger ned. Opned. Glider. Hører en hund.